Neurologisk træning for elitesport

Hjernebaseret neurologisk træning, kan foregå på mange forskellige måder, alt afhænger af atlet og sport. Når der skulle laves et forløb med elitebadmintonspiller Hans-Kristian Vittinghus, var det tydeligt at vi stod med en meget komplet spiller. Han er meget bevidst om små og store ting, og har en fantastisk god evne til at omsætte instruktioner til handling. Dette gjorde, at vi på relativt kort tid havde mulighed for at finde øvelser, som han selv kunne arbejde videre med. Målet var at forbedre hans serve, som havde været ustabil. Læs her om hans oplevelse af neurologisk træning.

Hele forløbet med Anneli har været meget spændende og anderledes at være igennem end noget anden træning jeg tidligere har lavet. Hovedfokus har hele vejen igennem været på at forbedre min serv gennem en masse forskellige øvelser der inkluderer vejrtrækningsøvelser, træning af øjnene og det man vel kan beskrive som finmotorik i fingre/hænder. Vi har også været en smule igennem øvelser med fokus på skadesforebyggelse, men der er blevet lagt klart mest vægt på fokusset omkring min serv.

Træningsforløbet har gjort mig meget mere opmærksom på hvordan hele bevægelsesapparatet bliver påvirket af hvad der foregår oppe i hovedet.

Der er slet ingen tvivl om at træningen har været med til at åbne op for at jeg har kunne arbejde meget bedre med at få løst de udfordringer jeg har med serven.

Træningen med Anneli har været med til at give mig den rette inspiration til hvordan jeg kan ændre min tankeproces og også hvordan jeg rent fysisk bedre kan lykkes med serverytmen.

Det er jo ikke sådan at jeg lige pludselig bare føler en god serv er det letteste i verden – der er stadig arbejde der skal gøres. Men det aller vigtigste jeg føler træningen har givet mig; er motivationen og værktøjerne til at arbejde målrettet med at få det forbedret. Det synes jeg jo bestemt vi ser en del tegn på har givet pote på nuværende tidspunkt og jeg føler mig overbevist om at jeg kan lykkes med at gøre det endnu bedre fremadrettet.

Så kort fortalt har det altså været et udbytterigt forløb som egentlig adskiller sig meget rent træningsmæssigt fra noget andet jeg har prøvet tidligere.

Hans-Kristian Solberg Vittinghus, professionel badmintonspiller

Har du også brug for hjælp til at knække koden i din sport? Læs mere om sportsterapi her

CVR: 35594396